Generalforsamling 2019
Ganløse, den 26. marts 2019
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN 2019
Hermed referat af generalforsamlingen den 26. marts 2019, kl 19.00 i klubhuset.
Ad pkt 1: Velkomst ved formanden
Formanden bød velkommen og præsenterede de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Ad pkt 2: Valg af dirigent
Bestyrelsen indstillede Jens Mac Larsen til dirigent for årets generalforsamling.
Der var ikke er andre kandidater og indstillingen blev bekræftet ved applaus
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er lovligt indvarslet i hht vedtægterne §7.2.
Vedtægterne siger min 14 dages varsel ved offentligt opslag. Da der er udsendt mail til samtlige medlemmer den 22. februar, samt foretaget offentligt opslag på døren siden den 8. marts må generalforsamlingen betragtes som lovligt indvarslet.
Reviderede regnskaber og budget har været fremlagt til gennemsyn fra 10. marts
Mødet gennemførtes efter den udsendte dagsorden:
- Velkomst ved formanden.
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
- Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse.
- Budget for det kommende år fremlægges til efterretning.
- Fastsættelse af kontingent for foreningsåret 2019.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af formand til Slagslunde Ganløse IF
- Valg af til bestyrelsen.
- Valg af revisorer og revisorsuppleant.
Eventuelt.
Der var indkommet nogle emner til behandling jf § 7.3. ej heller nogen der havde meldt sig til valg til bestyrelsen jf §11
Emner til drøftelse under pkt evt:
De kan ikke bringes til beslutning, men emnerne kan drøftes og tages videre i bestyrelsesarbejdet i det kommende år.
Ad pkt 3: Bestyrelsens beretning
Dirigenten gav ordet til formanden for bestyrelsens beretning.
Beretningen sidste år afsluttede med at liste prioriteringerne for 2018
- Vi skulle have medlemstilgang
- Vi skulle rekruttere frivillige ledere og trænere.
- Vi skulle skabe en klub med bedre økonomisk balance i vores drift.
På bagkanten af året kan man med rette kigge på målsætningerne for 2018 og konkludere om vi har opnået vores målsætninger for 2018 – ja og nej, men nok så vigtigt er bestyrelsen tilfredse med klubbens status ved udkanten af foreningsåret 2018 – klart og tydeligt ja.
Overordnet er det bestyrelsens vurdering, at vi fortsat har en stærk klub. Det har jeg sagt alle årene, og det er fortsat min vurdering. Fremtidens udfordringer er ikke blevet færre eller mindre, ligesom at de også tager sig ud i en anderledes form og farve.
Men uanset hvorledes udfordringerne manifesterer sig, så har SGIF en robusthed der gør at vi overvinder dem gang på gang.
Når bestyrelsen kigger tilbage på 2018 er der et par markante ting der er fremtrædende:
- Vores pigefodbold er i fremgang som resultat af en klar satsning på dette område.
- Klubhuset indtager en stadig mere og mere central rolle
- Konkurrencen med andre tilbud tager til, ligesom at i særdeleshed de yngre medlemmers individualisering afspejler sig i kravene til klubben
- De fælles ture til hhv Kerteminde og Verona.
- Et større klubudviklingsprojekt
- Vores indendørsstævner
- Og senest en revitalisering af et senior II hold.
- Et udfordret indtægtsgrundlag
- En konsolidering af årgangssamarbejdet.
- Og ligesom i forgangne år vigtigst af alt det gode fodboldspil og de mange træningstimer primært nede i Gryden og oppe i hallen.
I 2018 har vi ikke startet nye store projekter som klubhus, boldskur mm op. Det har drejet sig om at gøre tingene færdigt og få det i drift.
Vores frivillige er nucleus, og vi har ikke helt knækket koden til at få flere frivillige ind til at støtte op om kerneaktiviteterne. Det skal vi arbejde målrettet med. Erfaringen er dog at vi kan rekruttere til helt specifikke og klart afgrænsede opgaver og derfor skal vi i bestyrelsen blive bedre til at beskrive vores opgaver uanset om det er som træner, holdleder, lave mad til et arrangement mm.
Men uanset hvad så skal der lyde en kæmpe tak til alle vores frivillige ledere, trænere og forældre der bidrager til at klubben hænger sammen.
Vi kan se at kvalitet i tilbuddene starter og slutter ved engagerede frivillige. Derfor skal vi i bestyrelsen også i 2019 fokusere på at forbedre vilkårene for vores frivillige. Det skal være sjovere og nemmere at være frivillig. Derfor har vi 2018 fokuseret på at lave en klubmanual/-håndbog der skal kunne støtte vores frivillige i deres hverdag i klubben. Den vender jeg tilbage til.
På børne- og ungdomssiden har vi kvalificerede tilbud fra de ældste børnehavebørn og op til gymnasiet.
Men vi er pressede på de vigende årgange i f.t. at kunne mønstre nok medlemmer og dermed give et godt nok tilbud. Årgangssamarbejdet var et greb i forsøget på at håndtere denne udfordring, alligevel ser vi årgange der er pressede.
Årgangssamarbejdet har fordele og ulemper. Vi er nu så småt igennem et komplet ”rul”. Vi kaldte årgangssamarbejdet for ”Forberedt på fremtiden”. Vi er bedre forberedt til fremtiden, men noget tyder på at vi kommer til at udvikle principperne for årgangssamarbejdet således at vi sikrer nok volumen, at vi sikrer at vi kan favne alle mm.
Det har været hårdt for alle, jeg vil gerne takke alle for at tage godt imod tilbuddet.
Sportsligt har 2018 igen budt på rækkevindere blandt børne- og ungdomsholdene. Vi har i dag hold på alle niveauer fra mesterrække til række 3.
Vi ser at nogle årgange kan håndtere at spille på højt niveau, men vi skal sikre at vi niveaumæssigt lægger os rigtigt. Dette bliver aldrig et uambitiøst ræs mod laveste fællesnævner, men det bliver heller ikke et hårdt ræs mod et niveau med store menneskelige omkostninger. Det vil bestyrelsen løbende vurdere på alle årgange.
På pigesiden bliver vi bedre – men vi skal blive endnu bedre. Det er en udfordring der er sjov, men vi har været super heldig at rekruttere nogle ret stærke pigetrænere. Pigefodbolden bliver også et fokusområde i fremtiden starten med Pigeraketten den 12. april
Generelt ser vi en brug af ungdomstrænere. Det koster, men det er pt nødvendigt hvis klubben skal have fungerende tilbud på alle årgange. Vi skal finde en bedre balance, hvor vi i højere grad kan få frivillige forældre trænere ind. Ligesom at vi skal lære vores børn og unge at man også skal yde en ulønnet frivillig indsats i starten.
På den sportslige side har vi på herresiden fortsat inddækning på næsten alle årgange. Generelt leveres der pæne resultater. På herresiden skal vi fokusere på rekruttering, og ikke mindst fastholdelse.
Fædrefodboldholdet onsdag aften kører fortsat videre i regi af klubben. Vi håber at vi kan få sparket liv i et tilsvarende tilbud til mødrebolden – det var så småt oppe og køre tidligere på året, men døde lidt ud. Nu ser vi om vi kan få gang i det igen.
På aktivitetssiden har vi i igen i år gennemført fællesture. Både Kerteminde og Verona var massive successer med 100 deltagere på begge ture
Set ud fra et klubudviklingssynspunkt så er dette vejen frem. Vi ser en helt enorm positiv effekt i børne- og ungdomsafdelingen af turen til Kerteminde som optakt til sommerferien hvor vi stillede med otte hold sidste år, og vores tur til Verona hvor vi havde syv hold med.
Særligt er forældreopbakningen fantastisk. I denne sammenhæng vil jeg gerne takke alle de forældre der deltog.
Vi havde igen i år over 100 hold til vores stævner i efteråret og vinteren. Klubben kan tjene gode penge på dette og derfor er det noget vi skal holde fast i. I fm stævner er vores yngste ungdomshold nu fast indkommanderet som dommere og det er bare noget der duer.
Teknisk træning, samt målmandstræning har fortsat i år. Dette tilbud er i dag bredt ud således at det er for alle der vil lidt mere. Dette er en succes. Det er tilbud der er alle er finansieret ind via kontingentet. Vi har i år lavet om på målmandstræningstilbuddet, således at det er Mathias Kragh. Det har på alle parametre været en succes og det håber vi at kunne fortsætte.
SGIF ACADEMY fortsætter også. Det har vist sig at være noget som de yngste ungdomsårgange og ældste børneårgange stræber efter. Derfor er det også et tiltag der vil fortsætte. Men vi kommer til at ændre lidt på vilkårene således at der kommer selvbetaling.
Bestyrelsesåret 2018 har været travlt, medlemmerne af bestyrelsen er pressede af en ubalance mellem rådig tid og opgaver der skal løftes. Har i 2018 haft et klubudviklingsprojekt der skulle fokusere på at gøre vores arbejde i bestyrelsen mere effektivt. Det skal nu i 2019 operationaliseres.
Vi har nu en strategi frem til 2022, vi har laves et køreplan og vi har fået lavet en klubmanual.
Tak til bestyrelsesmedlemmerne for gode diskussioner med kant og holdninger. Vi er ikke altid enige, men vi formår at finde løsninger. Sidste år sagde jeg at det er i uenighedens udfaldsrum at vi bl.a. skaber en god klub – det gør vi sådan set også når vi er enige.
Klubhuset benyttes i stadigt stigende omfang, så meget at vi har måttet revidere vores meget liberale tilgang til brugen af klubhuset. Det arbejder vi videre med.
Vi vil gerne have masse af arrangementer, men det kræver at nogle tager ansvar for at arrangere det. Vi havde nogle arrangementer i f.m. Lige om lidt er der CHL finale, her så vi gerne at nogle steppede op og tog ansvar for at arrangere dette. Ligesom at GBN skal styrkes og ”åbent hus” skal styrkes.
Et andet stort arrangement(er) var vores fodboldskole. Det koncept der er udviklet for både den store skole i uge 32, og miniskolen i efterårsferien er super. Skolerne er kendetegnet af højt fagligt niveau baseret god planlægning og klar og tydelig ledelse. Vi er i standt til at tiltrække deltagere fra klubberne rundt omkring. Stor tak skal lyde til Allan Lorentzen for arbejdet omkring den store skole i uge 32 og Jesper for arbejdet omkring miniskolen i uge 42. I 2019 samler vi det hele i og omkring uge 32.
Udfordringerne for 2019 har ikke ændret sig, vi skal blive flere trænere, ledere og spillere. Vi skal finde på nye måder at tjene penge på, salg af rabathæfter, GBN, Kræmermarked mm Vi kigger også på om vi skal kaste os over banako
Afslutningsvis skal der igen lyde en kæmpe tak til alle jer trænere, ledere og medbestyrelseskollegaer mm – uden jer gik det bare ikke.
Med disse ord afsluttes beretningen for 2018 og åbne op for spørgsmål, bemærkninger eller kommentarer.
Med disse ord afsluttes beretningen for 2018 og åbne op for spørgsmål, bemærkninger eller kommentarer til bestyrelsens arbejde i 2018.
Der blev afgivet en række spørgsmål til beretningen og der udspandt sig en mindre debat.
Beretningen blev taget til efterretning ved applaus
Ad pkt 4: Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse
Ordet blev givet til kassereren Morten Lundsteen.
Regnskabets nøgletal blev gennemgået.
Spørgsmål til regnskabet. Der var enkelte uddybende spørgsmål.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet ved applaus
Ad pkt 5: Budget for det kommende år forelægges
Ordet blev givet til kassereren Morten Lundsteen.
Budgettet blev fremlagt
Budgettet blev taget til efterretning
Ad pkt 6: Fastsættelse af kontingent
Ordet blev givet videre formand, Nikolaj Lundsteen.
Bestyrelsen indstillede til uændrede kontingentsatser for det kommende foreningsår.
Kontingentsats for august 2018 ff. Opkræves i august og september. |
||
u6 d |
|
550,00 |
u6-9 p |
|
650,00 |
u7 d |
|
650,00 |
u8 d |
|
650,00 |
u9 d |
|
650,00 |
u10 d |
|
650,00 |
u10 p |
|
650,00 |
U11 d |
|
675,00 |
U11 p |
|
675,00 |
u12 d |
|
800,00 |
U13 d |
|
800,00 |
u13 p |
|
800,00 |
U 14 d |
|
800,00 |
u15 d |
|
800,00 |
u16 d |
|
1.050,00 |
u16 p |
|
800,00 |
U17 P |
|
1.050,00 |
u 19 p |
|
1.050,00 |
u17 d |
|
1.050,00 |
u19 d |
|
1.050,00 |
sen Q |
|
1.100,00 |
Sen Q stud |
|
850,00 |
senior 100% |
|
1.100,00 |
Senior stud |
|
850,00 |
passiv |
|
150,00 |
vet |
|
850,00 |
fædre |
|
500,00 |
Mødre |
|
500,00 |
Dette blev tiltrådt af generalforsamlingen ved applaus
Ad pkt 7: Behandling af indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.
Ad pkt 9: Valg af Formand,
Der var ikke andre kandidater
Nikolaj Lundsteen modtog genvalg ved applaus.
Ad pkt 9: Valg af øvrig bestyrelse,
Bestyrelsens nuværende sammensætning er pt:
- Zaki Salanti på valg, villig til genvalg.
- Morten Lundsteen på valg, villig til genvalg.
- Stine Fehrend på valg, villig til genvalg.
- Sanne Lind, på valg, ønsker ikke genvalg.
- Maria Buch på valg, ønsker ikke genvalg
- Jesper Bitsch-Lavridsen, indtrådt for Hanne, ikke på valg
- Bo Berglund ikke på valg
- Paul Van Wangenen ikke på valg
- Nikolaj Lundsteen nyvalgt formand.
Suppleanter
Christoffer Karne 2018-2020, ikke på valg
Suppleant 2: Ubesat, i det Jesper indtrådte i bestyrelsen
Inden vi gik til selve valghandlingen, blev ordet givet formanden m.h.p. at begrunde bestyrelsens indstilling
Baseret på vedtægterne kan bestyrelsen indstille flere medlemmer til valg til medlemmer af bestyrelsen. Ligeså er der ikke krav til at medlemmerne af bestyrelsen fysisk skal kunne være tilstede ved alle møder. Hanne har meddelt at hun gerne vil tage et stint som fjern-bestyrelsesmedlem af SGIF. Det giver klubben mulighed for forsat at få forankret nogle af vores administrative opgaver og procedurer i bestyrelsen.
Dette er baggrunden for den indstilling bestyrelsen fremsætter.
Det er fortsat vores mål, at få bragt flere stærke kræfter ind i bestyrelsen og som nævnt i beretningen så er det noget som vil blive en prioritet for 2019.
Ordet blev givet tilbage til dirigenten.
Der er ikke kandidater der har meldt sig, og dirigenten forhørte sig om der var nogen der ønsker at stille op til bestyrelsen.
Her meldte Mads Buck Sørensen og Mathias Kragh sig til at stille op til bestyrelsen.
Følgende personerfra bestyrelsen er på valg i 2019 og indstilles til genvalg til bestyrelsen:
- Zaki Salanti
- Morten Lundsteen
- Stine Fehrend
- Hanne Koch
Valgt med applaus.
Valg af suppleanter
Der er ikke nogle kandidater, hvorfor bestyrelsen beder generalforsamlingen om mandat til at finde min. to kandidater i den kommende periode.
Generalforsamlingen tiltrådte med applaus.
Den bestyrelsen for det kommende foreningsår ser således ud som følger:
Formand: Nikolaj Lundsteen
- Zaki Salanti
- Morten Lundsteen
- Stine Fehrend
- Jesper Bitsch-Lavridsen
- Bo Berglund
- Paul Van Wagenen
- Hanne Koch
- Mads Buck Sørensen
- Mathias Kragh
Suppleant: Christoffer Karne
Suppleant: Ubesat
Ad pkt 10: Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant
Morten Lundsteen har oplyst at hverken
- Andreas Goldtschadt
- Charlotte Kyed
er villig til genvalg
Generalforsamlingen blev bedt om mandat til at finde revisorer og revisorsuppleanter i 2019.
Peter Mortensen blev indstillet som revisor.
Generalforsamlingen tiltrådte med applaus.
Ad pkt 11: Eventuelt
Ordet blev givet til formanden.
Der var en par korte drøftelser vedr. målmandstræning og tanker vedr. seniortræner fremadrettet. Målmandstræning, drøftes videre mellem målmandstræner og ungdomsformanden. Seniortræner drøftes videre på et kommende bestyrelsesmøde.
Derudover blev der gjort reklame for Egedal støttehæfter, som klubbens medlemmer han sælge, for at tjene lidt til holdet.
Ved året generalforsamling blev Egon gjort til æresmedlem. Stort tillykke til Egon.
Dirigenten nedlagde sit hverv og takkede for god ro og orden
Der afsluttedes traditionen tro med et trefoldigt leve for SGIF
Generalforsamlingen afsluttedes 20.45.
For referatet: DATO: Ganløse, den 6. april 2019
|
|
|
Jens Mac Larsen |
|
Nikolaj Lundsteen |
Dirigent |
|
Formand |